En blog til eleverne på Mediehøjskolen


Blod i vand
October 8, 2008, 2:17 pm
Filed under: Nadia

Advertisements


Billedinspiration
October 8, 2008, 2:15 pm
Filed under: Nadia

Først lige nogle billeder af blodlegmerne. Jeg synes de er ret flotte på sin egen måde.

En gammel vampyrfilm

Og lige en eksisterende og yderst skadelig “vampyr”



I videnskabens navn
October 6, 2008, 9:39 am
Filed under: Nadia

I dag er blodtranfusion en helt normalt ting. Men i 1800-tallet var det stadig et nyt område. Læger og videnskabsmænd eksperimenterede med at transfundere blod fra kvæg, lam, hunde og heste, og indgive alverdens væsker: Vin, øl, mælk og urin! Sjovt nok ikke altid med en positiv effekt.

Man mener at grunden til at en del patienter rent faktisk overlevede disse forsøg var at man sprøjtede ind i venerne hvor der ikke er noget tryk, derfor størkenede blodet i nålen og kom aldrig ind i patientens blodårer.

Gennemsigtigt blod
Jeg fandt også noget interressant inden for nutidens forskning. Her har galathea ekspeditionen gjort et fund ved antaktisk. Det er en særlig fisk kaldet isfisken, som har gennemsigtigt blod.

“Den kan leve i vand, der er så koldt, at dens blod burde fryse til is. Det gør det bare ikke, da den har et særligt antifryse-protein i kroppen. Saltvand fryser ved lavere temperaturer end freskvand.
Næsten gennemsigtig Fisken er nærmest helt glasagtig, og den er det eneste hvirveldyr, som ikke er i besiddelse af røde blodlegemer i sin krop.”

Vekselvarmedyr
Nu da vi er i dyreuniverset som har jeg undret mig over det man tidligere kaldte “koldblodede dyr”. Alle pattedyr (inkl. mennesker) og fugle er varmblodet, dvs. at vi kan øge vores stofskifte, for at producere en højere krops temperatur.

Andre dyr som f.eks slanger, edderkopper og øgler er koldblodet/vekselvarme dyr. 
Vekselvarme dyr må hente sin energi som f.eks varme, fra omgivelserne.
 Udsættes vekselvarme dyr for kuldepåvirkning, vil deres kropsfunktioner ”sætte farten ned” d.v.s. hjerteslag, blodomløb og bevægelser bliver meget langsommere. Samtidig bliver deres behov for mad og næring kraftigt reduceret.
 Derfor ser man ofte bla. krybdyr ligge og sole sig, for at samle energi.

Køleøre
Den afrikanske elefants ører er meget store (ca. 2 meter lange og 1,5 meter brede på en voksen elefant) og fungerer som elefantens »køleanlæg«. Det varme blod fra elefantens krop løber ud i den tynde hud i ørerne, hvor blodet afkøles af luften og derefter løber tilbage i kroppen.

Den lille mærkelige
En gammel børneleg går ud på at tage en stor løbebille, holde den mellem to fingre og sige remsen:

Mellemmadstyv spyt nu blod
Ellers skal du mist’ dit ho’ed!

Billen skulle så spytte blod for at redde livet (i virkeligheden en stærkt ildelugtende fordøjelsesvæske, som gør den mindre fristende at æde). Man undres…



Blod i sproget
October 6, 2008, 7:24 am
Filed under: Nadia | Tags: ,

Et hurtigt opslag på ordbogen.dk gav mig følgende udtryk og ordsprog med blod (jeg har selv tilføjet lidt):

af kød og blod udtryk for, at nogen er menneskelig, dvs. har følelser og svagheder
besmitte sine hænder med blod/have blod på hænderne
dræbe nogen (og derved gøre sig skyldig i en alvorlig forbrydelse)
bringe nogens blod i kog
tiltrække nogen, gøre nogen vred eller ophidset
et menneske af kød og blod
et menneske med følelser og svagheder
få blod på tanden
få lyst til at fortsætte med noget
have blåt blod i årerne
være af adelig familie
have uroligt blod
være meget rastløs
koste blod, sved og tårer
kræve en stor indsats
ligge i blodet
være arvet fra familien
lugte blod/
vejre blod blive opmærksom på noget, som kan skade andre
med koldt blod
uden at være påvirket af følelser
nogens (eget) kød og blod
nogens børn, nogens familie
skyde nogen ned med koldt blod
skyde nogen ned uden at være påvirket af følelser
slå koldt vand i blodet
dæmpe en stærk følelse, fx utålmodighed
to sig i lammets blod
rense sig for sine synder
trænge til nyt blod
trænge til nye medlemmer

Egne tilføjelser:
Blod er tykkere end vand
Blodsuger

Blodsbrødre
Blande blod
Blods-ed
Blodets bånd



Blod
October 3, 2008, 11:28 am
Filed under: Nadia | Tags:

Blod er en basal livsnødvendighed. Derfor er det noget der kan findes emner om på tværs af alle kulturer, folkeslag og køn.

Et udtryk der altid har undret mig er “blåt blod i årene” – umiddelbart kan alle da blive enige om at blod er rødt! Men udtrykket henviser i virkeligheden bare til adelsmændenes blege hud, hvorpå de blå årer trådte tydeligt frem.

Blod har oftes været forbundet med styrke. Fx. skulle tilskuerene til gladiatorkampe efter endt kamp have løbet ind i arenaen og drukket blodet fra de døende dyr og gladiatorer.

Noget kan der da være om det. Blodet fra moderkagen og navlestrengen er helt specielt, idet det indeholder mange af de celler, der danner nye blodlegemer, såkaldte stamceller. Nogle forskere mener at blodet skal aftappet og opbevaret ved nedfrysning til senere brug for transplantation hvis barnet skulle få alvorlige sygdomme.

Blod er også blevet forbundet med noget dyrisk. Fx kender alle jo vampyrmyterne, der ud over at drikke blod også kunne fungere som symboler på seksul fristelse.

Lægevidenskaben mente faktisk på et tidspunkt at lidenskaben lå i blodet. Var en person sindssyg, kunne han blive kureret ved at lade sig årelade, og med blodet fjerne noget af lidenskaben.

Jeg faldt over en 13-årig pige der åbenbart græder blod. Det er en sjælden sygdom der får den lille pige til at bløde fra øjne, næse, hals og fodsoler. Lægerne ved ikke hvad, de skal stille op.

Man kan ikke lade være med at tænke på  alle de tilfælde af grædende statuer i Italien. Det mest kendte er fra byen Civitavecchia nær Rom, hvor stauen La Madonnina delle Lacrime åbenbart græd blod i 1995 .

Til sidst en lille mærkelig opfindelse: næseballonen
“Ved kraftigere næseblødning kan der i stedet benyttes en speciel næseballon, der anbringes i næsen og fyldes med så meget vand der skal til for at stoppe blødningen.” Jeg får sjove billeder i hovedet… Kan ikke være helt rart.