En blog til eleverne på Mediehøjskolen


Nylon bitches
October 8, 2008, 7:29 pm
Filed under: Martin

Nylon blev opfundet af Wallace Carothers i 1935. Wallace Carothers var kemiker med speciale i polymer, molekyler der består af lange kæder af atom-grupper der gentager sig. Han begyndte en jagt på en syntetisk fiber, der muligvis havde industrielle muligheder.

I starten forsøgte Carothers sig med at tilføje forskellige substanser til den suppedas han arbejdede på, hvor han formåede at skabe forskellige fiber sammensætninger, desværre var fibrene ikke specielt stærke. Carothers fandt langsomt ud af at hans fibre ikke blev specielt stærke fordi vand, der blev produceret som biprodukt af forsøgene, kom i vejen for det hele og forhindrede polymerne i at binde ordentligt. Derfor fandt Carothers ud af hvordan man filtrerede vandet fra, hvilket også virkede, og ud af det kom det produkt han patenterede som nylon i 1935.

Carothers døde i 1937 inden hans fund ramte markedet til stor succes, blandt andet i tandbørster, som strømper, i fiskesnøre eller i specielle produkter som faldskærme, kirurg tråd o. lign, i 1939.

Nylon er lavet af kul, vand og luft

Fordele ved nylon/polyamid er en god slidstyrke, elastisk, krølmodstandsdygtigt, stor trækstyrke, termoplastisk, optager mere fugt end de andre syntetiske fibre og kan let at blandes med andre fibre. Den krymper ikke væsentligt og har en god genrejsningsevne i gulvtæpper. Ulemper er at polyamiden let optager snavs, blive statisk electrisk, har en dårlig isoleringsevne og ser plastisk ud. Nedbrydes hurtigt i sollys hvis ikke den tilsættes lysstabilisatorer.

Som materiale direkte på kroppen er det mindre behageligt, med mindre det spindes som en microfiber. Polyamid er mest velegnet til blanding produkter.

Advertisements


Nylonstrømper 04.10.08
October 4, 2008, 4:34 am
Filed under: Martin

Nu har jeg lært om nylonstrømper, at Chefen fra sol debatforummet, tænder helt vildt på kvinder i nylonstrømper. Hvad den konklusion skulle gøre godt for ved jeg så absolut ikke.

http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=15&conference=214&posting=1169760

Desuden findes også et magasin der hedder Nylon Magazine, hvilket jeg mener er et crap blad, omend jeg aldrig har læst det.



Nylonstrømper 03.10.08
October 3, 2008, 12:22 pm
Filed under: Martin

Hallo!

Jeg har været så heldig at fået gravet mine cerebrale hjerneskakter fuld af nylonstrømper! Hvilket jo går godt i hank med mine yndlingsemner: Mytologi, våben og … nylonstrømper naturligvis!
I min, af mangel på bedre ord, innovative og gennemgribende research af emnet.

Tilbage før 2. verdenskrig dukkede det nye fantastiske produkt, kaldet nylonstrømper, op på det amerikanske marked.
Op igennem 2. verdenskrig blev kendskabet til nylonstrømper spredt af amerikanske soldater. Hvorfor de rendte rundt i nylonstrømper melder historien ikke noget om, jeg syntes jo personligt det lyder lidt fimset.
Dette produkt var et usædvanligt stort hit blandt kvinder, blandt andet fordi der altid var et fiske net inden for rækkevidde. Så længe man var tæt på vand, gjorde det jo så at aftensmaden stort set var sikret …
Måske kom jeg til at digte det sidste med fiskenettet. At jeg ikke har fået mine digte udgivet endnu er mig en unægtelig gåde.

Nylonstrømper blev langt billigere i 50’erne, da produktet røg ind i masseproduktion. Inden, havde det været små hjemmeerhverv der stod for at opmaske nylonstrømper. Hvad præcis opmaskning betyder jeg overhovedet ikke klar over.
TIL GENGÆLD, ved jeg, uden at have set et eneste afsnit af DR’s Matador, at faget, opmaskning af nylonstrømper, atter blev kendt af Matadors succes, da Agnes (Er det hende vaskekonen?) får sin egen opmasknings forretning.
Erhvervet uddøde i 1970, og hvor er det da bare frygteligt ærgerligt!

Desuden har den eksalterede forfatter Anna Johansson, som jeg faktisk aldrig nogensinde har hørt, forhåbentlig af god grund, skrevet bogen Elefant i nylonstrømper – om kvindelighed, krop og sult, der i følge antikvariat.net er: “En skarp og underholdende bog, der analyserer og maner til kamp imod det slankhedens tyranni, som moderne kvinder lever under”. Det som antikvariat.net glemte, da de skrev det, var at følge deres vittige tekstuelle bidrag op med: Gange nul!
Men hende Johansson er mægtig stolt af sin bog sikkert, hvor hun snakket om hvordan alt er så skønt i Nicaragua, fordi de elsker tykke kvinder (det hænder jo at netop hende, forfatteren, er en relativt svær kvinde, selv i tyndere luftlag! BIG!). Desuden bliver vi draget ind i tekster fra vestens bøger og film, hvori den fede kvinde som oftest karikeres som et monster, hvori der gemmer sig uanede kræfter af vellystighed, grådighed, ondskab og styrke. Hvilket jo alt sammen karakteriserer denne Anna Johansson fantastisk præcist!
I bogen bliver der heldigvis også tid til at tage os med ind i dagligstuen hos en overvægtig kvinde, der åbenhjertigt fortæller om sig selv og sit liv, og hvor vi får lov at dele både tårer og glæde mens den personlige erkendelse rulles op og udredes. Hun oplever kvinderollen som alt, alt for snæver – som at forsøge at trække en elefant i et par nylonstrømper.
SVEDIG OBSERVATION!

Desuden kan jeg supplere med dybden af min personligt erhvervede viden, inden dette projekt, om nylonstrømper.
Nylonstrømper er en perfekt substitut for anden slags hovedbeklædning blandt bankrøvere.
Desuden er ludere også yndede brugere af denne særprægede form for hovedbeklædning, i hvert fald hvis man kommer til at læse Frank Millers Sin City.
Desuden bruges nylonstrømper med fordel inden for musikindustrien, i studie miljøerne rundt omkring den ganske verden. Når synger/rapper/stepper ind i en mikrofon kan der hænde det vi, i musikbranchen, kalder for “pops”. Pops opstår blandt andet på hårdere konsonantlyde som ord indeholdene blandt andet P, bland med et geyser udbrud af luft. For at skære disse “pops” væk, har menneskeheden, i alt dennes opfindsomhed, fundet på at smide en nylonstrømpe over en bøjle, der sættes op mellem indspilleren og mikrofonen, og voila man har et pop-filter!

Tjek med næste gang, når jeg, din ydmyge tjener, vil skrive om det der i sidste blot er en temporalitet, nemlig nylonstrømpen. DET BLIVER FRÆKT, og hvis der er noget jeg forstår mig på, må det nemlig blive det frække!

Hvad dette billede har gjort for at dukke op når jeg søger på nylonstrømper fatter jeg ikke