En blog til eleverne på Mediehøjskolen


Kinesisk Nytår 08.10.08
October 8, 2008, 9:32 pm
Filed under: Maria

I Kina er de rigtig glade for rød. Ud over at det er en dejlig farve, så bringer det også held. Så deres nytårsfest er selvfølgelig fyldt med rød. Røde lanterne, røde dragter, rød rød rød. Her i vesten kender man også dragen som symbol for Kina. Men faktisk bliver den mest brugt uden for Kina. Den symbolisere blandt andet kejseren, og sådan en har der jo ikke været i mange år i Kina. Men de bruges stadig og de er altså fantastiske de drager. Slet ikke skræmmende, men minder meget om den fra The Neverending Story (Falkor – som nok i virkeligheden minder om den kinesiske drage… bla bla bla). De har nogle ret fede mønstre i øjnene, som jeg tror, jeg godt kan bruge til noget. Lanternerne har flere historier. Der er en der går på at man før i tiden, hængte en ud foran døren, hvis man skyldte penge. En anden historie er at det kun var kejseren og de rige der havde sådan en, fordi de var rige… det er jo så lidt modvisende historier. Jeg tror man bruger dem fordi de er helt vildt flotte. Ja, hvis altså der altså er nogen der spørger mig… Men det er jo selvfølgelig en pænt kedelig historie at fortælle til sine børn.

Advertisements


Kinesisk Nytår 07.10.08
October 7, 2008, 9:13 pm
Filed under: Maria

Tirsdag: Godt at jeg nåede så meget fredag. Om aftenen blev jeg syg, og lørdag, søndag og mandag har jeg været komplet uduelig. I dag har jeg designet en t-shirt. Inspirationen er fra både det stof jeg købte og så den pose jeg fik til de ting jeg købte i Det kinesiske hus. Og så er gået i gang med at læse i en bog som jeg lånte på biblioteket (hvor jeg også var fredag), der handler om Kina historie – den er rigt illustreret. Så har jeg tegnet min mappe op så målene er på plads. Sidst men ikke mindst har jeg designet et stykke brevpapir – endnu engang inspirerede viften mig… den var et godt køb. Jeg lægger billeder ind i morgen af mine inspirationskilder.



Kinesisk Nytår 03.10.08
October 7, 2008, 9:05 pm
Filed under: Maria | Tags:

Fredag: brugte jeg på at google lidt rundt, og læse om hvordan kineserne holder nytår. De fester i 15 dage – sweet 😀 Det er den største højtid på året og der bliver virkelig sat fut i fejemøget. Fyrværkeri, optræden med shows, familiekomsammen, gaver, go mad – lidt ligesom vores jul og nytår slået sammen. Så tog jeg ind til det kinesiske hus. Her fandt jeg nogle spændende ting der inspirerede mig, som jeg købte, og jeg tog nogle billeder af nogle drager og lamper – som bruges meget i højtiden. Så tog jeg i stof2000 for at købe noget kinesisk silke. De havde flere spændende mønstre – jeg købte noget med forskellig for- og bagside. Jeg fik en idé til min mappe og sluttede min tur af i Panduro hobby, hvor jeg købte lidt materiale. Jeg tror sgu det bliver helt godt med den mappe.