En blog til eleverne på Mediehøjskolen


Jimmy Hoffa 05.10.2008
October 5, 2008, 7:31 pm
Filed under: Gürcin

Jeg tog på mit lokale bibliotek og spurgte bibliotekaren om det virkelig kunne passe, at de ikke havde bøger om Hoffa. Da jeg havde søgt på alle bibliotekerne i DK var der kun dukket et par stykker op. Han søgte også i databaserne, og fik flere hits end jeg havde gjort, og reserverede dem til mig. Jeg spurgte om der ikke var andre måder at søge information på, og han foreslog selvfølgelig google 🙂 og sagde at der også lå leksika på nettet som man kunne slå op i – nogle var gratis mens andre kræver passwords. Jeg blev ikke helt tilfredsstillet af resultaterne, så jeg fortalte ham at en del af opgaven egentlig også gik ud på hvordan man finder frem til informationerne. Da var det som om et lys blev tændt i den kære bibliotekars øjne “jamen så kan vi jo også søge på artikler!”. Uuuuuh, det lød fandme godt. Han fandt et par artikler og printede dem ud til mig.

I artiklerne stod der noget om hvordan Hoffa organiserede den første strejke. Han arbejdede som pakhusarbejder ved en købmandsforretning, og timede strejken således at den ramte transporterne af frisk frugt, som lå og rådnede på lastbilerne. Det fik hurtigt arbejdsgiverne til at bøje sig – meget smart taktik, må jeg nok sige! Hoffa var leder for The International Brotherhood of Teamsters fra 1957-1971.

Teamster logoet

Teamster logoet

Navnet og logoet stammer tilbage fra dengang medlemmerne var kuske, som styrede et hestespand, altså et “team” af heste. Nu henfører navnet til professionelle truckførere. IBT-foreningen opstod i 1903.

I artiklen stod der også om regulære skudvekslinger, Hoffas forbindelser med mafiaen, Kennedys “Get-Hoffa-Squad”, den 55 dage lange TV-transmitteret høring mellem Hoffa og Bobby Kennedy, Hoffa’s tur i fængslet og Nixon’s eftergivelse af resten af Hoffas straf, Fitzsimmons bedrageri og “fredsmødet” på restauranten “Den Røde Ræv”, som betød Hoffas endeligt. Men hvad skete der med ham? Hvordan døde han? Hvem gjorde det af med ham? Hvor er hans lig?

Det var i søgen af hans mystiske forsvinden, at jeg faldt over 2 hjemmesider:

http://www.spectrepublishing.com/Jimmy_Hoffa_Mystery_Solved.html

http://www.klas-tv.com/Global/story.asp?S=5689300

hvor der stod at Hoffa Mysteriet ser ud til at være løst i en bog skrevet af Charles Brandt (Sheerans advokat),

I denne ovn skulle Hoffa være blevet brændt

I denne ovn skulle Hoffa være blevet brændt

som hedder “I heard you paint houses”. (Painting houses refererer til blodet der sprøjter ud på gulv og vægge efter at en person bliver skudt). Mordet lader til at være begået af the mob assassin Frank “the Irishman” Sheeran, som arbejdede i Teamsters og var desuden Hoffa’s ven. Hvilket nok var grunden til at Hoffa stolede på ham og turde at sætte sig ind i Mercury’en den skæbnesvangre dag i 1975 udenfor Machus Red Fox Inn. Sheeran indrømmede, da han var ved at dø af kræft til hans advokat Charles Brandt, at det var ham selv som skød Hoffa i et hus i Detroit. Han fortæller i bogen, hvordan han skød Hoffa to gange i baghovedet bag højre øre og sagde dernæst til Brandt: “min ven led ikke”. Hoffas lig blev derefter brændt i en ovn, kommet i en urne og kørt til en kirkegård som lå 2 minutter fra huset.

Bogen med Sheeran's tilståelser

Bogen med Sheeran

I fredags stødte jeg på en kort artikel i MetroExpress, om at Scorsese og De Niro skal lave en film, der skal handle om mordet på Hoffa, med De Niro som lejemorderen. Jeg har så nu via Variety fundet ud af, at filmen er baseret på bogen “I heard you paint houses”.

Kilden til artiklen i Variety:

http://www.variety.com/VR1117993218.html

The Jimmy Hoffa Theory

The Jimmy Hoffa Theory

Jeg har desuden fundet frem til et hardcore/metal band, der kalder sig The Jimmy Hoffa Theory. De har etnummer tilgængeligt på denne side:
http://www.purevolume.com/thejimmyhoffatheory

Det er ikke lige min kop the!

Advertisements

Leave a Comment so far
Leave a comment



Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s



%d bloggers like this: